Østerbro Lilleskole er et forpligtende fællesskab. Vi tror på, at medindflydelse og medansvar understøtter udviklingen af elevernes livsduelighed og kritiske sans.
Vi mener, at børnenes trivsel med sig selv, med hinanden og med de voksne er en forudsætning for læring. Derfor arbejder vi for at skabe et fælles sprog og for at afklare gensidige forventninger. Den åbne og ligeværdige dialog er af stor betydning for vores dagligdag.
Fællesskaber på tværs af klasser
Som en del af en stærk fællesskabskultur holder vi jævnligt klassemøder og møder på tværs af klasserne. Vi drøfter og søger søger at løse problemstillinger igennem dialog, kompromisser og fælles målsætning.
Det forpligtende fællesskab kommer også til udtryk i organiserede kammeratskaber på tværs af klassetrinene. Her mødes børnene og arbejder sammen om eksempelvis projektuger. Vi arbejder ligeværdigt med faglighed og sociale og personlige kompetencer.
Elevråd
Skolens elevråd repræsenterer alle eleverne. Vi har en stærk tradition for, at elevrådet har reel indflydelse på skolens aktiviteter, fælles projektuger, planlægning af skolefest og meget andet. Elevrådet har desuden mulighed for at præsentere ønsker og holdninger for personalegruppen og bestyrelsen. Udvalgte emner fra undervisningsmiljøplanen drøftes ligeledes med elevrådet.
Samarbejde med forældre
Vi opfatter forældrene som skolens vigtigste samarbejdspartnere, som bidrager med vigtig viden om eget barn og barnets relationer. Derfor er skolens forældre også en aktiv del af det forpligtende fællesskab.
Østerbro Lilleskole er en fri grundskole og medlem af skoleforeningen Lilleskolernes Sammenslutning. Der går i øjeblikket 213 børn på skolen.
Vi tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse og fritidsordning for alle børnene til og med 6. klasse.
Eleverne afslutter Østerbro Lilleskole med folkeskolens afgangsprøve.
Skolen er et forpligtende fællesskab for børn og voksne.
Det er skolens og SFO'ens og klubbens mål at udvikle elevernes kompetencer inden for følgende tre områder:
Selvindsigt og socialisering
Læring
Skolen i samfundet
Som lilleskole vil vi meget gerne i hele vores tilgang til børn, voksne og personale gå på tre ben. Vi vægter faglighed samt udvikling af sociale og personlige kompetencer. Vi ser på hele mennesket.
Derfor opfatter vi også forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, der kan bidrage med vigtig viden om eget barn. Personale i skole, SFO og klub arbejder tæt sammen om de fælles elever.
Vi gør meget ud af at skabe et fælles sprog og afklare de gensidige forventninger. Den åbne og ligeværdige dialog er af stor betydning i og for vores dagligdag på skolen.
Vi tror på, at frihed under ansvar kan være med til at understøtte selvstændighed og kritisk sans, ligesom vi vægter medindflydelse på skolen og medansvar for hinanden.
Østerbro Lilleskole udspringer af en kritisk pædagogisk og samfundsmæssig tænkning, der stadig præger livet på skolen.
Østerbro Lilleskole blev oprettet i portner-/direktørboligen til det gamle Østre Gasværk i august 1970 af en kreds af forældre, som ønskede et alternativt skolevalg. Dette var ikke noget isoleret fænomen i samtiden: Fra 1949 til 1970 var der allerede etableret ca. 15 lilleskoler, hvoraf de fleste lå i København og omegn. Man satte et markant kritisk spørgsmålstegn ved ”kæft, trit og retning-pædagogikken” og den blinde tro på autoriteterne. Nu skulle der uddannes til kritiske og selvstændigt tænkende mennesker uden køns- og racefordomme. Inspirationen kom især fra pædagogiske tænkere som Neill, Freinet og Makarenko, ja, den gik nok helt tilbage til Rousseau.
På Østerbro Lilleskole havde man op gennem 70'erne hede debatter om den pædagogiske linje, om hvorvidt skolen burde nedlægges, fordi den egentlige pædagogiske forandring burde foregå i folkeskolen, eller om Østerbro Lilleskole skulle udvikles til en slags kadreskole. Man valgte en gylden middelvej. Ved at fortsætte kunne man bevare arbejdspladser, og man kunne optage flere elever med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, ligesom man kunne udvikle undervisningsforløb med samfundsrelevans, der kunne inspirere folkeskolen. Musik og teaterstykker blev en vigtig læringsproces og udtryksform, der kunne vises frem ude i byen. Samtidigt fastholdt man en kontinuerlig undervisning i de almindelige skolefag.
Den lave klassekvotient gjorde det selvsagt muligt at være tættere på børnene og deres forældre end i folkeskolen, en kvalitet som ofte blev og bliver positivt fremhævet, selvom klassekvotienten har været stigende.
Af lovgivningsmæssige årsager (Bistandsloven 1975) mistede skolen sit fritidshjem i 1979, og på dette tidspunkt var SFO endnu ikke opfundet. Der havde ellers ikke været mangel på protestaktioner bl.a. på Københavns Rådhus, hvor såvel skolens ansatte som børn og forældre deltog. En midlertidig løsning med plads til kun 40 børn blev foranstaltet i en naboejendom, men viste sig snart ikke at være økonomisk holdbar. Skolens børn måtte herefter stille op i køen sammen med de øvrige lokale skolebørn for at få plads på kommunale fritidshjem. Først med skoleloven i 1993 kunne skolen igen etablere en fritidsordning.
Da lærere og forældre på Østerbro Lilleskole gennem tiden har været meget engagerede i miljøbevægelser, har skolen haft en miljøprofil inspireret heraf. Skolen vandt således de første priser for miljøundervisning, det såkaldte Grønne Flag, som vajede på skolens flagstang tre år i træk.
Dyrehold og have var mange år en fast bestanddel af børnenes daglige rutiner, således at børnene kunne drage erfaringer, som ellers ikke i så høj grad er bybørn forundt. Sammen med ture til skov og strand udgjorde det en værkstedsmulighed på linje med billedkunst, træværksted, køkken, musik og krop og sundhed.
Indtil 1989 gik skolen kun til og med 6. klasse. Fra 1989 gik skolen til 7. klasse, hvorfra børnene gik videre på andre skoler. Siden august 2017 går skolen til og med 9. klasse.
Østerbro Lilleskole har undergået store forandringer siden 1970. Elevtallet er vokset fra de oprindelige ca. 60 til godt 200 elever. Også skolens fysiske rammer er i tidens løb blevet udvidet. Men skolens målsætning er essentielt den samme, og skolen er stadig præget af den nærhed og det fællesskab, som grundlæggerne søgte og langt hen ad vejen formåede at skabe, og som vi i dag kæmper for at bevare, samtidig med at vi naturligvis forholder os til den udvikling, der til stadighed foregår i den øvrige skoleverden og det omgivende samfund.