Hjem » Pædagogisk praksis/grundlag

Pædagogisk praksis

Undervisningen på Østerbro Lilleskole er organiseret i tre afdelinger: Yngstegruppen (YG), Mellemgruppen (MG) og Ældstegruppen (ÆG).

De tre afdelinger har hjemme i hver sin bygning med egne lærere og pædagoger, som arbejder tæt sammen om det fælles ansvar for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi prioriterer at inddrage en kreativ, projektorienteret og praktisk-musisk dimension til aktiviteter og undervisning, som derfor har varierende udtryksformer og arbejdsmetoder.

Som fri grundskole skal vi leve op til, hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen. Det gør vi ved at følge Undervisningsministeriets Fælles Mål, som beskriver, hvad eleverne skal kunne. Vi tilbyder ca. samme antal timer som i folkeskolen, dog ikke nødvendigvis på samme klassetrin, ligesom fagene kan vægtes forskelligt.

Fag og fagkombinationer indgår, udover i det faste skema, også i skolens teams, projektuger og lejrskoler med videre gennem skoleåret.

Skolens fag

Østerbro Lilleskoles undervisning er organiseret i folkeskolens almindelige fag. Derudover organiserer vi fagene i særlige kombinationer og aktiviteter:

Kulturfag udgør historie og kristendom/religion. Alle elever fra 1. til 6. klasse har kulturfag. I 7. til 9. klasse udgør kulturfag også samfundsfag.

Naturfag betegner natur og teknologi i 1. til 6. klasse. Fra 7. klasse tilføjes biologi, geografi og fysik/kemi i naturfag.

Praktisk-musisk er en samlæsning af billedkunst, madkundskab, håndværk og design, musik og idræt/bevægelse for alle klasser. Idræt er et selvstændigt fag fra 4. klasse.

Billedkunst i 7. og 8. klasse er det obligatoriske valgfag, som eleverne aflægger folkeskolens afgangsprøve i sidst i 8. klasse.

Fællessamling og sang samler hele skolen omkring sang en gang om ugen og i de tre afdelinger i løbet af ugen. 

SOL – social læring er et fag for børnehaveklasse til 6. klasse. Social læring har høj prioritetet på Østerbro Lilleskole. Undervisningen rummer aktiviteter som yoga, mindfulness og læren om konflikthåndtering. Social læring kan også bestå i aktiviteter, som lægger op til, at eleverne lærer at fungere og trives som individer i sociale fællesskaber. I overbygningen indgår SOL i skolens andre fag og klasselærertimer. 

Team/projektuger – skolen arbejder ud fra faglige og emneorienterede opgaver i hele dage eller uger, som også foregår på tværs af klasser og afdelinger, således at eleverne får tid til fordybelse og erfarer konkrete resultater. Vi har ca. 10 projektuger om året for alle elever på hele skolen. En af projektugerne er lejrskoleugen.

Klasseprojektdage – vi fordyber os i fagområder og projekter, ligesom vi på fælleskabsdage arbejder på tværs af skolen, eksempelvis med FN's Børnekonvention. Fagdagene sikrer, at eleverne på trods af de mange omlagte team- og projektuger når omkring alle emner i disse fag.

Timeløse fag (obligatoriske) som Færdselslære, Uddannelse og Job og endelig Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er primært klasselærer-/dansklæreropgaver, idet vi tror på, at et særligt godt kendskab til eleverne er en forudsætning for, at disse fag lykkes godt.

Kontakt

Østerbro Lilleskole
Sionsgade 5
2100 København Ø

Kontor: 3929 7114
SFO og klub: 6083 7189

post@osterbrolilleskole.dk

© 2025 Østerbro Lilleskole
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors