Lønpolitikken hviler på nedenstående principper, der løbende og mindst en gang i overenskomstperioden skal justeres ved et ”eftersyn” af TR og skoleleder.
Lønpolitikken skal sikre en dynamiske udvikling af skolen inden for de økonomiske rammer, der fastlægges af bestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen.
Lønpolitikken skal understøtte kvalitetsudviklingen af skolens kerneydelser.
Lønpolitikken bygger på objektive kriterier.
Der skal være åbenhed i personalegruppen omkring lønfastsættelsen på skolen.
Lønudviklingen i personalegruppen baseres på et kollektivt lighedsprincip, der understøtter udvikling af kvaliteten af skolens ydelser.
Lønpolitikken sikrer, at skolen til enhver tid kan rekruttere og fastholde kvalificeret personale.
Lønudviklingen tilstræber at være lønsammenlignelig.
Skolen følger den til hver tid overenskomstmæssig lønramme jf. aftaler mellem de relevante faglige organisationer og Lilleskolerne.
Processen omkring lønforhandling for lærer og pædagogisk personale foregår imellem skoleleder og TR og på baggrund af høring i den samlede personalegruppe. Lønaftaler for lærere og pædagogisk personale er kun gældende med TR og skoleleders underskrift.
Skoleleder indgår lønaftaler med skolens bestyrelse. Den øvrige ledelse på skolen forhandler med skoleleder.
HK-ansatte og tappere forhandler løn med skoleleder.
Alle lønaftaler skal være skriftlige.